Det, der udsendes, når temperaturen stiger i drivhuset, er langbølget stråling, og drivhusets glas- eller plastikfilm kan effektivt blokere for, at disse langbølgede strålinger spredes til omverdenen.Varmetabet i drivhuset sker hovedsageligt gennem konvektion, såsom luftstrømmen i og uden for drivhuset, herunder gassens væske og varmeledende materiale i mellemrummene mellem døre og vinduer.Folk kan undgå eller reducere denne del af varmetabet ved at træffe foranstaltninger såsom tætning og isolering.
I dagtimerne overstiger solstrålingsvarmen, der kommer ind i drivhuset ofte den varme, der går tabt fra drivhuset til omverdenen gennem forskellige former, og temperaturen inde i drivhuset er i en tilstand af opvarmning på dette tidspunkt, nogle gange fordi temperaturen er for høj, skal en del af varmen frigives specifikt for at opfylde behovene for plantevækst.Hvis der er installeret et varmelager i drivhuset, kan denne overskudsvarme lagres.
Om natten, hvor der ikke er solstråling, udsender soldrivhuset stadig varme til omverdenen, og så er drivhuset ved at afkøle.For at reducere varmeafgivelsen bør drivhuset dækkes med et isoleringslag om natten for at dække drivhuset med en "dyne".
Fordi soldrivhuset opvarmes hurtigere, når der er nok solskin, på regnfulde dage og om natten, har det brug for en hjælpevarmekilde til at opvarme drivhuset, normalt ved afbrænding af kul eller gas osv.
Der er mange almindelige soldrivhuse, såsom glasudestuer og blomsterhuse.Med udbredelsen af nye materialer som gennemsigtig plast og glasfiber er konstruktionen af drivhuse blevet mere og mere diversificeret, til det punkt, hvor der er udviklet markfabrikker.
Herhjemme og i udlandet findes der ikke kun et stort antal plastikdrivhuse til grøntsagsdyrkning, men også mange moderne plante- og forædlingsanlæg er opstået, og disse nye faciliteter til landbrugsproduktion kan ikke adskilles fra solenergiens drivhuseffekt.
Indlægstid: 14. oktober 2022